lørdag den 12. september 2015

Goddag til efteråret...

Mit sidste indlæg hed "Sommeren på hæld...". Nu er det nærmest forlængst slut og efteråret er skudt igang. Jeg elsker efteråret... farverne og duften. Og dét at det er tid til at tænde stearinlysene om aftenen. Jeg har pakket have-møblerne væk og haven er så småt ved at være efterårs-klar.

Tiden flyver afsted. Det har jeg skrevet før, men ikke desto mindre er det sandt.
Da jeg startede denne blog, havde jeg intentioner om at skrive mindst hver anden dag - sådan er det tydeligvis ikke gået. Det er såmænd ikke fordi jeg har mere travlt end alle andre... jeg prioriterer nok bare i en anden rækkefølge. Hurra for mangfoldigheden.
Som tidligere nævnt er jeg arbejdsløs pædagogmedhjælper med vikartimer i 2 børnehaver. Det er jeg rigtig glad for. 2 meget forskellige børnehaver, men jeg holder af at komme begge steder. Siden torsdag har jeg været syg. Sådan er det ofte når man starter i en ny institution... det er vist noget med at man kommer i kontakt med en anden slags bakterier osv end man er vant til. Men det skal man jo bare igennem og jeg håber at være klar igen til mandag.

Jeg har en bestyrelses-post i afdelings-bestyrelsen i den boligforening jeg bor i. Her har vi i rigtig lang tid været mindre tilfreds med formanden. Jeg kan selvfølgelig ikke komme nærmere ind på præcis hvad problemerne er, men røber nok ikke for meget ved at sige at formanden er temmelig magtsyg. I sidste uge havde vi afdelingsmøde, dvs at alle 131 boliger er inviteret. Formanden var på valg... og jeg også. Det er flere måneder siden vi var nogen der begyndte at arbejde på at få en anden formand. Der var mange forskellige scenarier i spil, men først 2 dage før mødet faldt brikkerne på plads. Det vil selvfølgelig altid være op til deltagerne på mødet at stemme på den ene... eller den anden. Eller tredje, for den sags skyld. Man ved jo aldrig hvad der kan ske. Ad omveje havde jeg hørt at en anden beboer ville gå efter min plads. Jeg var ikke i tvivl om at formanden stod bag. Mildt sagt, så kunne formanden og jeg ikke sammen. Og det er meget mildt sagt.
Formands-valget var på dagsordenen før valget af min bestyrelsespost. Jeg havde besluttet at hvis ikke der ville ske en udskiftning, så ville jeg ikke modtage genvalg.
Den korte historie er at der blev valgt en ny formand ind. Den udstemte forlod dermed mødet, kom tilbage med en pose med papirer og nøgler til den nye formand... og forlod derefter mødet igen. Flot afgang....
Med den viden kunne jeg nu modtage genvalg, og det viste sig da også at vedkommende som ville ha' stillet op mod mig, ikke gjorde det alligevel. Så nu er vi (efter min mening) en god solid bestyrelse som har mange jern i ilden allerede. Vi har allerede fået mange skulderklap fra andre beboere, så vi ser lyst på fremtiden og glæder os til at skabe noget nyt, sjovt og spændende.

Og nåja, så går jeg rundt og er lidt småforelsket. Altså bare lidt. Er "faldet over" den sødeste søde... og nu bruger vi bare lidt tid på at lære hinanden at kende. Bare sådan stille og roligt. Når efterårsfarverne kommer lidt mere frem, vil vi en tur på Bridgewalking. Jeg har vundet en billet dertil - han har været deroppe en gang før, men tager gerne en tur mere sammen med mig. Jeg glæder mig! Det er sq som om alting bliver lidt nemmere når man holder af... og bliver holdt af :-)

God weekend til jer allesammen :-)




søndag den 30. august 2015

Sommeren på hæld...

Sommeren er skræmmende tæt på at være forbi... ihvertfald ifølge kalenderen. Man har jo lov at håbe på lidt sommervejr i september måned, sådan som det ofte er. En underlig sommer har det været, synes jeg. Ikke specielt koldt og ikke specielt meget regn... men for pokker, hvor har det blæst meget. Jeg må indrømme at jeg ikke har haft lyst til at sidde ret meget i haven i år. Og jeg har endda fået nye havemøbler og parasol. Har ganske enkelt bare ikke orket at sidde derude og være nødt til at spænde alting fast. Men så må jeg tage revanche næste år!

Jeg har handlet en del ting til huset henover august måned. Nye (brugte) 2+3 pers. lædermøbler, nyt sofabord, nyt tæppe. Lædermøblerne fandt jeg til salg hos en tidligere kollega - og til en super billig pris. Så er det da dumt ikke at slå til, når nu læder har stået på ønskesedlen i nogle år. Nye sofaer kræver da også nyt sofabord. Så afsted til IKEA og se udvalget. Og så faldt jeg også lige over et lille tæppe, til under sofagruppen, i den helt rette farve. Folk som kender mig vil vide at jeg har en svaghed for lille (i øjeblikket). Besøget kastede også lige en lampe af sig. Kombineret med lidt nye nips af forskellig art, er det nærmest en helt ny stue jeg har fået. Så lækkert :-)



August måned har også budt på sommerfest med mine kolleger fra børnehaven. Det var en super god aften hvor vi ihvertfald fik rørt lattermusklerne fuldt ud. Og danset! Jeg tror aldrig jeg har haft så ondt i benene før... men holdnuop, det var dét værd. Det er SÅ fedt at møde sine kolleger på den måde udenfor arbejdstiden. 


Og så til noget helt andet... jeg er pædagogmedhjælper. En arbejdsløs en af slagsen. Dvs... jeg er vikar, med fast tilknytning til en enkelt børnehave. Dér havde jeg mine første vikartimer for 3½ år siden, og jeg hænger på endnu. I tiden der er gået, har jeg 3 gange været ansat i midlertidige stillinger 4-6 måneder ad gangen. Altså samme sted. Vil rigtig gerne blive i lige netop den børnehave og venter (stadig) på muligheden for ansættelse. I sidste uge var jeg dog vikar i en anden børnehave. Det er hårdt for hovedet. Forstået på den måde at man skal sætte sig ind i en helt anden arbejdsrytme og helt andre måder at gøre tingene på. For ikke at nævne alle de navne der skal læres. Puha. Tror jeg så småt havde styr på børnenes navne da ugen var gået - faktisk er børnenes nemmere at huske end de voksnes. Det var sjovt at prøve noget andet, men det var nu alligevel rart da det blev fredag og jag havde timer i "min" børnehave igen. Her kunne jeg så fortælle lidt om de nye idéer jeg havde suget til mig... og til min glæde blev 2 af dem allerede indført med det samme. Endnu et plus på kontoen :-)

Fredag aften havde jeg tøseaften på matriklen. Men en flok piger som jeg ikke havde mødt før. Forklaring: jeg har meldt mig ind i en lokal single-gruppe på Facebook... ikke at forveksle med DATING-gruppe. Formålet i gruppen er at møde nye mennesker og lave noget sammen. Det svinger lige fra gåture til julefrokoster og koncerter. Jeg valgte ved min indmeldelse at lave en tøseaften med hygge og brætspil. Og det var så i fredags. Super søde piger som havde meldt sig - vi var i alderen 34 til 53. Det gik simpelthen så godt, og vi er alle enige om at vi skal ses igen til endnu en gang sjov.
Vi startede med 3 timer hvor vi sippede god hvidvin og hver især fortalte lidt om os selv. Det var ikke helt planen at snakkeriet skulle tage "så lang tid", men den slags har det jo med at gribe om sig. Derefter spiste vi kage som en af pigerne havde bagt og så spille vi Tegn & Gæt i nogle timer. Her skal jeg dog lige love for at vi fik rørt lattermusklerne. Vi sluttede af med lidt lækkert til maven - hjemmebagte blinis pyntet med laks, avocadocreme, hytteost og kaviar. Mums :-) 
Glæder mig allerede vildt til næste gang vi skal ses :-)


Det blev et lidt langt indlæg, håber du er med endnu. Til slut vil jeg vise et billede af den udsigt jeg elsker allermest. Solopgangen set fra min stue, henover bøgehækken og med gadelampen i midten. Hold fast hvor har jeg mange billeder der ligner... og dog er de allesammen forskellige :-)


Vi ses i september :-) :-) :-) 









tirsdag den 4. august 2015

Fuld fart på Valmuevej

Puha, hvor den forgangne uge dog godt nok gik hurtigt!
For det første arbejdede jeg en vis legemsdel ud af bukserne. Vi var ikke så mange på job,- og eftersom ydervagterne jo også skulle dækkes, blev det til en del timer. Men det tæller jo godt i time-posen, så det er ok :-)
Efter job fredag, sad jeg i sofaen og fik sådan lyst til at komme med på beatet og få købt en iPad. Har ikke haft en sådan før. Ved 17 tiden gik jeg ind til naboen, og 5 min efter var vi på vej i Elgiganten. Hurtigt hjem igen og fixe lidt aftensmad. Herefter mødtes naboen og jeg igen for at nyde 'en lille en'. Det blev til lidt mere end en enkelt ;-)
Lørdag ved 9 tiden vendte vi (altså naboen og jeg) næsen mod Tyskland. Her handlede vi først i Sky, derefter Fakta, og til sidst Real. Her spiste vi også en lækker, lækker sandwich. I Fakta havde de slagtilbud på shots - 1 liters flasker til en flad 50'er. Det kan man da ikke stå for?! Så der røg en dele mere i vognen end der var planlagt.
Ved 12:30 tiden vendte vi næsen mod nord. Det gik hjemad for fuld fart... ihvertfald indtil vi ramte Christiansfeld. Her holdt vi så pludselig i kø. Og det gjorde vi i 2 stive timer. Gaaab! Da vi slap ud af køen og kom videre hjemad, rundede vi lige Kolding Storcenter hvor butikken wecoveryou.dk samt Bilka fik et lille besøg. Vel hjemme fik vi hver især lidt at spise... og så mødtes vi igen for at smage på de nyindkøbte varer. Det endte så med at blive til lidt mere end en lille bimmelim... men for pokker da hvor vi havde en fest. Den sjoveste aften jeg længe har oplevet :-)
Søndag lagde jeg ud med at køre i Jysk for at købe havebord. Fik et som var sat 1000 kr ned - det kan man da ikke sige nej til når man lige står og mangler. Så var det ellers hjem og få gjort rent, og få gjort noget ved det vasketøj som på forunderlig vis havde hobet sig op i ugens løb. Var inviteret på picnic om aftenen, men meldte afbud. Må indrømme at jeg ikke orkede mere...
Så en uge hvor alt gik stærkt. I aftes, mandag, kom sønnike hjem, og jeg har lovet at tage den lidt mere med ro denne uge. På mandag starter han på HTX, så vi må lige nyde de sidste dage. Jeg arbejder godt nok lidt mere end fuld tid denne uge, men aftenerne er vores!


søndag den 26. juli 2015

Fødselsdags-brunch...

Vi har idag holdt fødselsdag for sønnike - brunch. Det har været en super hyggelig dag, med masser af snak og gode grin. Må prale lidt og sige at jeg havde fået lavet et fantastisk morgen-bord med alskens lækkerier, som blev spist med velbehag og i rigelige mængder.
Sønnike havde endnu en indbringende dag, som bla. bød på nyt tøj og duftevand :-)


Herunder er det undertegnede og sidste nye skud på familie-stamtræet, Dirch. Den dejligste dreng man overhovedet kan tænke sig ♥♥♥♥♥






       



fredag den 24. juli 2015

Aldrig mere pizza med trælse kanter...!

Jeg elsker pizza... ligeså gør min søn. Og helst af den hjemmelavede slags.
Men... uanset hvor meget vi gør os umage, så ender vi altid med at få tørre, trælse kanter uden nogen form for fyld på.
Det er slut fra nu af! Faldt over et tip som går ud på at lægge pølser (bestem selv hvilke) hele vejen rundt i kanten, og så lægge dejen ind over så der bliver en 'høj kant'. Vi afprøvede det idag... med pølser flækket på langs. Og vi skal aldrig, aldrig mere ha' pizza uden pølsekanter. Muuums ;-)



onsdag den 22. juli 2015

Asia, Middelfart...

Helt som aftalt havde vi bestilt bord på Asia igår, til kl 18. Aftalen var at vi skulle cykle afsted allerede ved 17 tiden, for så kunne vi lige nå Tøjeksperten hvor sønnike skulle ha' byttet noget tøj. Samtidig kunne han også lige nå et smut i Kvickly hvor han havde en aftale med salgsleder Jesper om at komme med an ansøgning.
Et par minutter i 17 var vi klar - jeg hoppede på cyklen, og.... rasle, rasle. Kæden var hoppet af! 10 minutter efter stod jeg, smurt ind i olie, både på hænder og tøj... og kæden var stadig ikke på! Holddakæft, hvor er det bare typisk når man skal nå noget.
Tænke, tænke.. hurtigt. Ind til naboen, som er så venlig at låne mig sin bil ind imellem hvis hun ikke selv skal bruge den. De stod så og var lige på vej ud af døren. Nå... jamen så...
Ind og klæde om, en hurtig vask, og så på gå-ben ned til byen. Tøj-bytteriet må vente til en anden dag... det vigtigste var ansøgningen, og den blev afleveret på rette sted. Nu krydser vi bare fingre for at sønnike kan være en af de heldige.
Et par minutter i 18 kunne vi lade os falde ned i stolene på Asia. 5 minutter efter var buffet'en bestilt, og første omgang mad var hentet. Det er bare SÅ lækkert - kan helt klart anbefales hvis du er/kommer på disse kanter.

 

1, 2, 3... sæt igang. Vi blev mætte... jeg si'r det bare ;-)



søndag den 19. juli 2015

16 år...


Idag bliver min store søn 16 år!
I Guder da, hvor tiden dog bare flyver afsted... for nu at bruge en slidt kliché. Synes altså ikke det er ret længe siden han kom til verden. På den anden side... når jeg ser mig i spejlet, kan jeg godt se at der alligevel er gået nogle år! 
Sønnike er hos sin far idag, så jeg må vente til i morgen med at fejre ham. Det bliver stille og roligt - han og jeg tager på Asia og spiser. (Her ynder vi at komme - kan anbefale buffet'en). Først på søndag skal han fejres af familien, som kommer til brunch. Det er første gang vi prøver det så det bliver spændende. Vi glæder os.
Jeg har købt lidt gaver til ham - dette er hvad der venter ham når han dukker op i morgen...